Herpesvaccination af drægtige tæver

Herpesvirusinfektion

herpes-vaccine

Hvis man vil undgå, at hvalpe smittes med herpesvirus, så bør tæven vaccineres to gange. Første gang en uge før/en uge efter parring. Den drægtige tæve vaccineres anden gang 1-2 uger før forventet fødsel.

Mange hunde – både race- og blandingshunde – er inficeret med canine herpesvirus-1 (CHV-1) uden at have nogen symptomer. Hvis hvalpe smittes af deres mor med CHV-1, kan det derimod ofte ende med abort, dødfødte hvalpe eller hvalpe, der dør i løbet af den første uge.

Derfor kan det være hensigtsmæssigt at undgå, at hvalpene bliver smittet.

Vaccination mod herpesvirus

For at undgå at hvalpene bliver smittet med CHV-1, bør tæven vaccineres 1. gang en uge før til en uge efter parring. Den drægtige tæve vaccineres 2. gang 1-2 uger før forventet fødsel.

herpes-vac-smoerblomst-paa-5-aar-1

Smørblomst på 5 år er meget afslappet, da hun skal have sin herpesvaccination. Hendes mor Søs på 12 år ser forventningsfuldt til under bordet. Hun håber på, at dyrlægen også husker en godbid til hende.