Herpesvaccination af drægtige tæver

Herpesvirusinfektion
Mange hunde – både race- og blandingshunde – er inficeret med canine herpesvirus-1 (CHV-1) uden at have nogen symptomer. herpes-vaccineHvis hvalpe smittes af deres mor med CHV-1, kan det derimod ofte ende med abort, dødfødte hvalpe eller hvalpe, der dør i løbet af den første uge.

Derfor kan det være hensigtsmæssigt at undgå, at hvalpene bliver smittet. Dette gøres ved, at tæven vaccineres 1. gang en uge før til en uge efter parring. Den drægtige tæve vaccineres 2. gang 1-2 uger før forventet fødsel.

herpes-vac-smoerblomst-paa-5-aar-1

Smørblomst på 5 år er meget afslappet, da hun skal have sin herpesvaccination. Hendes mor Søs på 12 år ser forventningsfuldt til under bordet og håber på, at dyrlægen også husker en godbid til hende.