Sygeforsikring

Lovpligtig ansvarsforsikring

I modsætning til sygeforsikring, så er det er lovpligtigt at have sin hund ansvarsforsikret, så man er dækket, hvis ens hund fx bider en anden hund eller er årsag til et trafikuheld.

Det er også en god idé at have hunden/katten sygeforsikret. I Sverige er langt de fleste af hundene sygeforsikret, men dette gælder ikke i Danmark.

Frivillig sygeforsikring

Det kan være meget dyrt, hvis katten pludselig skal opereres for urinvejssten i en weekend eller hvis hunden udvikler allergi, som ofte kræver mange dyrlægebesøg.

En masse små og større sten, der er blevet fjernet efter en operation fra en papillon med blæresten.

Papillonen Gina fik bortopereret an masse blæresten. Både hunde men især katte kan akut og livstruende have problemer med blæresten, der sætter sig fast. Ofte kan det korrekte foder forebygge blæresten.

For slet ikke at tale om, hvis dyret bliver kørt over, brækker et ben, sprænger et korsbånd eller får livmoderbetændelse, der kan kræve akut operation.

Hvis dyret er sygeforsikret, kan man undgå at stå i det dilemma, hvor man skal vælge mellem liv og død pga. økonomi.

Vilkår og priser

Vilkår og priser for sygeforsikring svinger fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, så det er en fordel at indhente tilbud fra flere forskellige forsikringsselskaber, da der er forskel på dækningsgrad og selvrisiko.

Livslang forsikring er bedst

Eksempelvis er det værd at overveje, at nogle sygeforsikringer kun gælder til dyret bliver 10 år (og oftere syg). Nogle sygeforsikringer dækker fx kejsersnit, hvilket andre ikke gør og nogle dækker ikke kejsersnit for bestemte racer eller blandinger af disse racer.

Dækning af udleveret medicin?

Nogle forsikringer dækker også den medicin som dyret får udleveret. Dette kan eksempelvis være en større fordel for en ejer af en hund på 40 kg fremfor en ejer af en chihuahua.

Race-relaterede sygdomme

Der kan være MEGET stor forskel på, om sygeforsikringen dækker tilfælde af race-relaterede sygdomme. I det nedenstående er der givet en række eksempler på sygdomme, der kan være problematiske for visse racer. Men undersøg altid hvilke undtagelser, der eventuelt er i policen for netop din hunderace/blandingshund.

  • fx allergi/hudproblemer hos West Highland White Terrier, Schæfer, Fransk Bulldog, Engelsk Bulldog, Amerikansk Bulldog, Shar Pei, Mops, Chow Chow eller blandinger af disse racer.
  • fx øjensygdomme hos Amerikansk Bulldog, Fransk Bulldog, Engelsk Bulldog, Chow Chow, Cocker Spaniel, Amerikansk Cocker Spaniel, Newfoundlænder, Sct. Bernard, Shar Pei eller blandinger af disse racer.
  • fx korsbåndsskader hos Chihuahua, Malteser, Mops eller blandinger af disse racer.
  • fx kejsersnit hos Bostonterrier,  Chihuahua, Fransk Bulldog, Engelsk Bulldog eller blandinger af disse racer.
  • fx operation af diskusprolaps hos Gravhund eller gravhundeblandinger.
  • Ofte kan sunde og raske dyr sygeforsikres fra de er 8 uger gamle og indtil de er 2-4 år uden at der foreligger en sundhedsattest. For at sygeforsikringen dækker, er det gerne et krav, at dyret er regelret vaccineret, men undersøg altid selv, hvilke krav
    8 nyfødte labrador-hvalpe dier hos deres mor, som netop har født dem ved kejsersnit.

    Labradoren Bella kunne ikke selv føde og måtte derfor igennem et akut kejsersnit. Heldigvis kom der 8 livsduelige hvalpe ud af det.

    forsikringsselskabet stiller, og hvad de præcist dækker.

  • Der kan være stor forskel i dækningsgrad for eventuelt race-relaterede sygdomme, om udleveret medicin dækkes, selvrisikoens beløb, om forsikringsselskabet kan opsige forsikringen  efter en skade og  om syge-forsikringen ophører, når dyret bliver ældre.

Forsikringsselskaber

Nedenstående er eksempler på forsikringssleskaber, der sygeforsikrer såvel hunde som katte.
Agria Dyreforsikring
Danske Forsikringer
Dyrekassen Danmark
Gartnernes Forsikring
TopDanmark
Tryg