Der kan være akut behov for dyrlægehjælp hele døgnet – året rundt. Men vi kan ikke alene dække dette behov for dyrlæge i Slagelse og omegn, så derfor indgår vi i Syd- og Vestsjællands Vagtsamarbejde sammen med andre lokale dyreklinikker.
Vagtdyrlæge
Kontakt ALTID vagthavende dyrlæge først!
Uden for klinikkens normale åbningstid oplyses vagthavende dyrlæge på klinikkens sædvanlige telefonnummer 5852 8388. Det er således muligt døgnet rundt at få kontakt med en dyrlæge i nærheden af Slagelse, hvis dit kæledyr er kommet til skade eller er blevet akut sygt. Det er vigtigt, at man telefonisk kontakter den vagthavende dyrlæge før man henvender sig på klinikken eller hospitalet, så man ikke kommer til at køre forgæves eller spilde dyrebar tid i en nødsituation.
Dyreklinikken Klingeberg er tilknyttet et vagtsamarbejde med Slagelse Dyrehospital, Sorø Dyreklinik, Lokaldyrlægen i Vemmelev, Korsør og Skælskør, Gimlinge Dyreklinik, Rude Dyreklinik og Skovsgaard Dyreklinik i Herlufmagle inden for tidsrummet kl. 17 til 21 i hverdage og 9-21 i weekender og helligdage.
Vagtbesøg om natten
De fleste vagtbesøg finder sted i tidsrummet fra kl 17-21 på hverdage og fra 8-21 i weekender og helligedage. Vi har derfor i Vagtsamarbejdet Sydvestsjælland samlet kræfterne i disse tidsrum for at sikre, at en lokal praksis er på vagt. For at stille den bedst mulige ekspertise til rådighed efter midnat, har vi valgt at lave et samarbejde med
Karlslunde Dyrehospital
Greve Main 41
2670 Greve
Tlf.: 4615 1525
Husk altid telefonisk at kontakte den vagthavende dyrlæge, så vedkommende ved, at I er på vej med et akut sygt eller tilskadekommet dyr.
Betaling
Vi gør opmærksom på, at konsultationer uden for normal åbningstid pålægges et vagthonorar på 150% og operationshonorar derudover tillægges 50%. Derudover skal der betales for medicin, engangsartikler og forbindingsstoffer mv. Og regningen tillægges naturligvis moms. Indlægges patienten til videre behandling, kan der opkræves et depositum.
Betalingen foregår altid kontant/Dankort.
Vagtbesøg
- Hver opmærksom på, at vagthavende dyrlæge kan have mange opgaver på en aften/weekend, og derfor ikke kan stå konstant til rådighed. Det er derfor vigtigt, at man overholder de aftaler, der er lavet med vagthavende dyrlæge i telefonen.
- Har man truffet en aftale, som man alligevel ikke ønsker at benytte eller bliver forsinket, bedes man straks ringe og advisere dyrlægen.
- Da dyrlægen ofte har travlt, er der som regel ikke tid til at undersøge andre problemer end det akut opståede. Derfor er der heller ikke nødvendigvis mulighed for at samtale så meget som ved at normalt dyrlægebesøg.
- Dyreejere, der normalt bruger en dyrlæge tilknyttet Vagtsamarbejdet Sydvestsjælland, kan altid ringe og rådføre sig med vagthavende dyrlæge. En telefonkonsultation koster det halve af en normal konsultation. Man bør dog overveje, at ikke alle spørgsmål kræver svar midt om natten, men kan vente til dagtimerne.